SCENEKUNST FOR BØRN I ALLE ALDRE            Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49

Del med andre
Tidligere forestilling
ons 12. mar - ons 16. apr 2014

Anmeldelser

 

Berlingske tidende ***** stjerner

Wibeke Wern:

Platons Hule med Teater Hund stiller spørgsmål til fiktion og virkelighed.

Teater Hund med Methe Bendix i spidsen har en forunderlig evne til at tale til både børn og voksne i sine forestillinger. Det gør kompagniet også i den nye, humoristiske familieforestilling »PLATONS HULE. Mon der er liv efter TV?«, hvis titel refererer til filosoffen Platon og hans historie om nogle mennesker, der sidder fanget i en hule og tror, at det, de ser der, er den eneste virkelighed.

Hos Teater Hund er det to komiske søstre i skikkelse af Anne Abbednæs og Anne Dalsgaard, der er fanget i deres perfekte designerhjem med TV som eneste vindue ud til verden. Deres største ønske er at komme med i livsstilsprogrammet Bo Bedst, hvilket imidlertid kræver, at man har et barn. Men i den fagre nye designerverden kan det klares på to minutter at udruge en dreng (Thomas Guldberg Madsen), der sjovt dukker frem fra stuens sofabord ligesom en kylling fra et æg. Selvfølgelig er det drengen, der bliver vejviser og fører søstrene ud i lyset til en meget større og mangfoldigere verden uden for hjemmets vante vægge og også afslører, hvor meget fake, billed- og lydmanipulation, der foregår på TV. Rigtigt sjovt for børn er netop forestillingens både afslørende, legende og magiske brug af green screen-teknik, som mange børn kender fra f.eks. besøg på Experimentarium. Meget velfungerende er scenografi, lyd- og lysdesign, og med The Doors’ klassiker »Break On Through To The Other Side« understreges forestillingens pointe om at komme ud af hulen og opleve verden og ikke lade sig styre og ensrette af medier og mode.

 

http://www.b.dk/scene/oplev-verden-paa-en-akrobatisk-flyvende-rejse

 
1