SCENEKUNST FOR BØRN I ALLE ALDRE            Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49

Del med andre
Tidligere forestilling
lør 13. feb - lør 12. mar 2016

Børn skal tro på det gode i verden

Interview med de medvirkende

 

Illusioner og kærlighed
I forestillingen Adam & Eva og Den Forunderlige Slange, spilles hovedrollerne af skuespillerparret, Asbjørn Agger og Christine Gaski. De har tilsammen mere end 150 forestillinger bag sig, og står nu for
6. gang på Anemone teatrets lille scene sammen.
Men hvad er det der gør arbejdet med børneteater så særligt. Vi spurgte Asbjørn og Christine, der spiller de to klovne, Adam og Eva.

Hvordan adskiller børneteater sig fra teater for voksne?
Asbjørn: ”Børn er lettere at nå ud til. De er lettere at få til at grine, men de har til gengæld også lettere ved at begynde at kede sig. Derfor er der mange faldgrupper, man skal overveje. For eksempel kan vi ikke give hinanden et kys på scenen, det ville blive mødt med et ”aaad…”- tilråb. Børn har en anden grænse for fysisk kontakt, som man skal respektere. De reagerer følelsesmæssigt hurtigere end voksne”.

 

Christine: ”Børn er i højere grad styret af deres sanser, derfor er det også lettere at tale til deres følelser. Der er så at sige færre filtre hos børn”. Ligeledes har de forskellige stadier, afhængigt af alder, hvor de forstår ting. Der er derfor mange overvejelser og udfordringer forbundet med teater til børn” og det er vigtigt at man holder sig til de angivne aldersbegrænsninger”

 

Hvad er det teateroplevelserne kan give børn generelt?

Asbjørn: ”I en teaterforestilling, er der flere sanser der bliver udfordret end eksempelvis ved at se en film eller TV. I en forestilling kan de lugte rummet, mærke temperaturen og fornemme at det her er noget, der ikke kan gentages. Det her er nu. Once in a lifetime. Når magien rammer dem, så rammer den stærkere".

 

Hvad er den største udfordring ved at lave teater til børn?
Asbjørn: ”Evnen til at holde deres koncentration under hele stykket. De børn, der ikke er vant til at gå i teatret, skal lære det at kende. Nogen spørger, hvilken film de skal se, og vi hører dem efter forestillingen sige, ”Ej, hvor var det en god film”. Og under forestillingen, ”Far, kan vi lige sætte den på pause, jeg skal lige tisse”.

Christine: ”Der er meget at tage ind, så de får indimellem brug for at koble ud. Det er tydeligt, hvor deres abstraktionsniveau er. For eksempel kan vi mærke på skolebørn, at deres indre ur er sat i forhold til skoletimerne på skemaet. Det er derfor vigtigt, at der i de forestillinger er lagt et sansebrud ind på dette tidspunkt. På den måde får de også deres frikvarter”.

 

Kan I sætte ord på, hvad den største glæde ved at lave børneteater er?
Christine siger, uden tøven: ”At få publikum, både børn og voksne, til at grine!!!...” Hun tilføjer, mens hun smilende kigger på Asbjørn: ”…særligt af sådan nogen karakterer som dem i dette stykke!”

Interviewet foregår med klovnenæser på. De skal dog af og til lige justeres lidt. I forestillingen indgår foruden skuespillernes karakterer også et lille dukketeater. Et teater i teatret, om man vil.

Asbjørn: ”Det er fedt, når man kan mærke, at børnene er med under forestillingen. Men det er svært kun at vælge en ting. Jeg kan også godt lide atmosfæren efter forestillingen. Her møder vi børnenes glæde direkte, når de kommer hen til scenen og snakker. Vi går meget op i, at de ikke skal opleve et illusionsbrud, så vi bliver oftest i vores roller”.


Christine: ”Medmindre vi kan mærke, at lige netop dette barn har brug for et brud. For nogen børn er det en meget stærk oplevelse, og de har brug for at møde Christine og Asbjørn bagefter, og ikke Adam og Eva”.

 

Til allersidst. Hvad vil I gerne give børnene med hjem fra teatret?
Asbjørn: ”På Anemone teatret er kærligheden og håbet i centrum, og den spiller en central rolle i alle forestillingerne. Det er i sig selv en stor gave at give til børn. Desuden er der sjæl i teatret, der er opstået gennem tid og som derfor er unik. Den ses tydeligt i den måde hvorpå man dyrker traditioner på, som har stor værdi for både børn og voksne. Mange voksne kommer her desuden igen, når de er blevet forældre, fordi de selv har været her som børn”.

Christine: ”På Anemone teatret er man god til at dyrke en fordums tid – en barndom man som menneske kan huske i sit indre. Stedet er bygget op med klovne, dukker og rekvisitter. Alle steder findes der finurlige detaljer. For eksempel dukketeatret, som også indgår i forestillingen. Det er noget mange kan mindes fra barndommen. Det vækker erindringer og følelser, man ikke ellers husker, men som ikke er forsvundet med tiden. På Anemone teatret tales der til barnet i os alle. Det centrale, jeg gerne vil give børnene med sig hjem, er en tro på det gode i verden og at voksne er søde, og verden rundt omkring mig vil mig det godt".

Kom og bliv en del af magien.

 

 

Vel mødt på Anemone teatret!

Interview af Maja Einfeldt

 
1