SCENEKUNST FOR BØRN I ALLE ALDRE            Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49

Del med andre
Kommende forestilling
lør 17. - søn 25. feb 2018

Cirkelines Museskole

Aldersgruppe: 3-8 år

Varighed: ca. 50 min.

 

Gæstespil med Søholm Park Teater.

 

Det er hverdag i den lille musefamilie, hvor Frederik og Ingolf - som alle andre børn - må afstå fra alskens skæg og ballade for i stedet at gennemgå skolelivets opslidende strabadser.
Men Frederik og Ingolf kan nemt gøre livet surt for en skolefrøken, i dette tilfælde Cirkeline. Så hun beslutter sig nu for at flytte undervisningen ud i skoven for at få banket lidt botanik ind i hovedet på eleverne
Ude i skoven møder vore tre venner farlige bier, sjove skovnisser, og en lille trold med et stort problem.

 

En musikalsk familieforestilling i et univers befolket af alfer, trolde – og mus.

 

Ansigterne bag musemaskerne er:

Bendt Hildebrandt, Nina Marie Birk og Nina Christrup

 

Instruktion: Per Linderoth
Scenograf: Annika Nilsson
Rekvisitør: Anka H Sørensen

 

 

TEATER OG MAD
Hvorfor ikke nyde fredagsforestillingen uden at skulle bekymre sig om aftensmaden? Hver fredag efter den sene forestilling, kan du og familien nyde en børnevenlig menu fra den økologiske slagter på kultorvet.
Forudbestilling nødvendig (senest onsdag kl 14)
Læs mere om fredagsspisning