SCENEKUNST FOR BØRN I ALLE ALDRE            Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49

Del med andre
Tidligere forestilling
søn 1. mar 2015

KBH LÆSER

En dejlig dag med "bogen om Bamse og den kinesiske prinsesse”

 

UDSOLGT

Søndag d. 1. marts og lørdag d. 7. marts kl. 14.30 på Anemone teatret

NB ÆNDRING I DATO: arrangement først annonceret d. 8. marts er flyttet til d. 7. marts samme tid samme sted.

Varighed ca. 2 timer

 

Børneteater og litteratur hænger uløseligt sammen, for hvor var børneteatret uden den gode historie?

Litteraturfestivalen KBH læser inviterer i samarbejde med Anemone teatret eventyrlystne børn og deres (bedste)forældre til særarrangementet ”Bogen om Bamse og den kinesiske prinsesse”

 

Arrangementet:

Her vil store som små kunne nyde en veloplagt og hyggelig oplæsning ved historiens forfatter og illustrator, Jan Mogensen.

Efter oplæsning vil børnene og instruktør, Mette Andrée, gå på opdagelse sammen i fantasiens verden. Med teaterleg, tegning og fælles fortælling vil de søge svar på, hvorfor bamsen er så bange for drager, hvordan en kinesisk prinsesse bevæger sig, og om bamsen og prinsessens venskab virkelig varer evigt?

 

Afslutningsvis byder teatret på søndagskage i vores hyggelige café og siger på gensyn med uddeling af gratis billetter til forestillingen, der spiller på teatret i perioden 21. april – 17. maj.


Da det er afgørende for os at skabe en hyggelig og nærværende stemning, er der kun et meget begrænset antal pladser til de to arrangementer.

 

NB: Aldersgruppen for børn er 4-6 år og der er kun plads til 1 voksen per barn. 

Billetter: 40 ,-

 


DOWNLOAD PROGRAMMET TIL KBH LÆSER 

 

Arrangementet er arrangeret i samarbejde med 

 
1