SCENEKUNST FOR BØRN I ALLE ALDRE            Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49

Del med andre
Tidligere forestilling
tor 11. sep - søn 19. okt 2014

Asbjørn Agger & Christine Gaski om børneteater, illusioner og kærlighed

I forestillingen om Adam & Eva spilles hovedrollerne af skuespillerparret, Asbjørn Agger og Christine Gaski. De har over 150 forestillinger imellem sig, og står nu for 4. gang på Anemone teatrets lille scene sammen.


De giver her et indblik i arbejdet med teater til børn, og hvad det er, der gør det så særligt.

 

Hvordan adskiller børneteater sig fra teater for voksne?

Asbjørn: ”Børn er lettere at nå. De er lettere at få til at grine, men de er også lettere at få til at kede sig. Derfor er der mange faldgrupper, man skal overveje. For eksempel kan vi ikke give hinanden et kys på scenen, det ville blive mødt med aaad tilråb. Børn har en anden grænse for fysisk kontakt, som man skal respektere. De er følelsesmæssigt hurtigere end voksne”.


Christine: ”De er mere i deres sanser, derfor er det lettere at tale til deres følelser. Der er færre filtre hos børn”. Børn har også stadier afhængigt af alder, hvor de forstår ting. Der er meget, man skal overveje, når man laver teater til børn”.


Hvad er det teateroplevelserne kan give til børn?
Asbjørn: ”I en teaterforestilling, er der flere sanser, der bliver udfordret end eksempelvis ved at se film eller TV. De kan lugte rummet, mærke temperaturen og fornemme at det her er ikke noget, der kan gentages. Det her er nu. Once in a lifetime. Når magien rammer dem, så rammer den stærkere".


Hvad er den største udfordring ved at lave teater til børn?
Asbjørn: ”At holde deres koncentration under hele stykket. De børn, der ikke er vant til at gå i teatret, skal lære det at kende. Nogen spørger, hvilken film de skal se, og vi hører dem efter forestillingen sige, ”ej hvor var det en god film”. Og under forestillingen, ”Far, kan vi lige sætte den på pause, jeg skal lige tisse”.

 

Christine: ”Der er meget at tage ind, så de får indimellem brug for at koble ud. Det er tydeligt, hvor deres abstraktionsniveau er. For eksempel kan vi mærke på skolebørn, at deres indre ur er sat i forhold til skoletimerne. Derfor er det vigtigt, at der i de forestillinger er lagt et sansebrud ind på dette tidspunkt. På den måde får de også deres frikvarter”.


Kan I sætte ord på, hvad den største glæde ved at lave børneteater er?
Christine uden tøven: ”At få publikum, børn og voksne, til at grine!!!” Hun tilføjer, mens hun smilende kigger på Asbjørn: ”Af sådan nogen karakterer som dem i dette stykke!”

 

Snakken foregår med klovnenæser på. De skal lige justeres. I forestillingen indgår foruden deres karakterer også versioner af både klovne og dukker. Og det er vigtigt at rekvisitterne passer.

 

Asbjørn: ”Det er fedt, når man kan mærke, at børnene er på under forestillingen. Men det er svært at vælge en ting. Jeg kan også godt lide atmosfæren efter forestillingen. Her møder vi børnenes glæde direkte, når de kommer over og snakker. Vi går meget op i, at de ikke skal opleve et illusionsbrud, så vi bliver oftest i vores roller”.


Christine: ”Medmindre vi kan mærke, at lige netop dette barn har brug for et brud. For nogen børn er det en meget stærk oplevelse, og de har brug for at møde Christine og Asbjørn bagefter, ikke Adam og Eva”.


Til allersidst. Hvad vil I gerne give børnene med hjem fra Anemonen?

Asbjørn: ”På Anemone teatret er kærligheden i centrum, og den spiller en central rolle i forestillingerne. Det er en stor gave at give til børn. Men også den sjæl, der er opstået igennem tiden er unik. Selve stedet og den måde man dyrker traditioner på, som både børn og voksne er meget glade for. Mange voksne kommer her også igen som publikum, når de er blevet forældre, fordi de selv har været her som børn”.


Christine: ”På Anemone teatret er man gode til at dyrke en fordums tid – en barndom man som menneske kan huske i sit indre. Stedet er bygget op med klovne, dukker og rekvisitter. Alle steder er detaljer. For eksempel dukketeateret, som også indgår i forestillingen. Det er noget mange kan huske fra barndommen. Det vækker erindringer og følelser, man ikke ellers husker, men som ikke er gået ud med tiden. På Anemone teatret tales der til barndommen i alle mennesker. Det centrale, jeg gerne vil give børnene med sig hjem, er en tro på det gode i verden. Verden er god. Voksne er søde, og verden rundt omkring mig vil mig det godt".

 

Foruden forestillingen om Adam og Eva, kan du også møde Asbjørn og Christine i årets juleforestilling. Kom og bliv en del af magien. Vel mødt på Anemonen!

 

 

Maja Einfeldt

 
1