SCENEKUNST FOR BØRN I ALLE ALDRE            Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49

Del med andre
Tidligere forestilling
ons 18. feb - søn 8. mar 2015

OPDAG - Else

Gæstespil af Teater Hund

18. feb - 8. mar 2015
Tilladt fra 2- anbefalet til 5 år.
 

Hvad er det for en kæmpe himstergims? Snige, snige. Liste, liste. Diing!! Hov? Den siger noget! Hvad kan den?
Else elsker at snige sig ind på ting, få dem til at bevæge sig og forandre sig. Og ikke mindst elsker hun at lege! Else går på opdagelse i et visuelt og musikalsk landskab af bevægelige former og medspillende lyde, hvor hun får skabt en fantasiverden, der viser sig måske slet ikke at være ren fantasi…


Tænd for sanseapparatet, skru op for hørebrillen og oplev når Anne Dalsgaard som Else lader kroppen få frit spil i en legende, fejende og humoristisk sving-om med livet, hvor det usynlige bliver synligt, og det synlige magisk.
Med forestillingen OpdagElse for de 2-5 årige begiver vi os ind i en magisk verden, fuld af foranderlige ting, spændende lyde og mærkelige farver.
Inspirationen kommer fra børns impulsive og kreative leg med det, der umiddelbart omgiver dem og som kan blive til hvad som helst. Tilsat lidt teatertryllestøv i skuespiller Anne Dalsgaards selskab opstår der magiske øjeblikke, som kan forundre og begejstre selv den mest krøllede legehjerne og vovefulde udforsker, og forhåbentligt inspirere jer til at gå på opdagelse derhjemme.

 

Teater Hund er et populært børneteater, som med stor succes har begejstret og forundret de 5-10 årige og deres voksne gennem de sidste 11 år. Nu er turen så kommet til de 2-5 årige, og som alle Teater Hunds forestillinger er OpdagElse båret af masser af livsglæde tilsat en god portion humor og nærvær i øjenhøjde med publikum.
 

 

Spilletider:

18. feb - 8.marts.

 

Onsdag: 9.30 og 11

Torsdag: 9.30 og 11

Fredag: 11 og 17

Lørdag: 10.30 og 12

Søndag: 10.30 og 12

 
1