SCENEKUNST FOR BØRN I ALLE ALDRE            Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49

Del med andre
Tidligere forestilling
lør 25. feb 2017

Vinterjazz Dobbeltkoncert - Bisse (solo) + Frk. Jakobsen

UDSOLGT

NYHED - Anemonen by Night

25. februar kl 20

 

Bisse (solo)

Bisse, den anmelderroste musiker og sangskriver Thorbjørn Radisch, giver en umage solokoncert på Anemone Teatret under Vinterjazz 2017. Det er første gang nogensinde, at Bisse tager på sin kommende soloturné: Tour de Smackdown! 

 

Bisse vil på egen hånd og med ordet i sin magt præsentere sangene fra 'Højlandet' og blodtrilogien. Men de unikke koncerter vil også byde på helt nye sange fra det kommende album – et værk, som ifølge Bisse vil være en rejse tilbage til de tidlige år i hans liv.

 

Bisse har udgivet fem albums: ‘PMS’ (2015), ’Umage’ (2015), ‘Bitchin’ (2015), ‘Happy Meal’ (2016) og ‘Højlandet’ (2016) samt EP'en 'Big Tasty' (2016)

 

Frk. Jacobsen

Frk. Jacobsen inviterer lytteren indenfor i et højst personaliseret og fantasifuldt univers. Der opereres bestandigt i de musikalske og forestillingsmæssige mellemrum; mellem det jordbundne konkrete og det kosmiske abstrakte, mellem drømmenes sødmefulde siennarøde og det besnærende morderiske mareridt, mellem poppens melodiske sensibilitet og avantgardens udforskertrang.

Anja Jacobsen er også trommeslager i Selvhenter, leder af Valby Vokalgruppe og komponist i Oum, en musikalsk performance om den egyptiske sangerinde Oum Kulthoum skabt i samarbejde med Sara Hamming, samt medstifter af kunstnerkollektivet Eget Værelse. 

 

 

NB: Der er et begrænset antal billetter til salg (unum. sidde- og ståpladser)

Køb billet her

 

 

Vinterjazz 

Vinterjazz blev stiftet i 2001, og er en landsdækkende musikfestival. 

Festivalen foregår over 3 uger, hvor mere end 500 koncerter spiller på mere end 100 spillesteder. 

 

Vinterjazz har til formål at sætte fokus på dansk jazz og i særdeleshed på de dedikerede spillesteder, uafhængige arrangører og jazzforeninger rundt omkring i landet. Vinterjazz løber af stablen 3-26 februar 2017.

 

Læs mere om festivalen på www.jazz.dk eller tilmeld dig eventet på Facebook her

»Bisse er noget ganske særligt i dansk musik. En vild insisteren, der synes at bane sig vej ind i vores kulturs psyke (...) En bøvlet nationalskjald, der lige så gerne lader pisken hagle over egne rygstykker som over sin forvirrede og forvitrende samtid (...) Højlandet kalder. Det er virkelig strabadserne værd.« (Ralf Christensen, Information)

 
1