SCENEKUNST FOR BØRN I ALLE ALDRE            Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49

Del med andre
Tidligere forestilling
ons 2. - søn 20. nov 2011

HVORFOR IKKE – REJSEN TIL DET UNDERSTE LAND

Gæstespil med Teater Hund

 

Aldersgruppe: 4 - 10 år

 

Hører skytsengle ind under betegnelsen ”husdyr”?

Hvad er det, ham Flaske-Hansen peger på?
Og hvorfor tør Onkel Åge og Onkel Ib ikke rette sig efter det?

En sjov, varm og anderledes familieforestilling. Om drengen Erik. Om hans forældre, der ikke har tid. Om Onkel Åge og Onkel Ib, der har alt for megen tid, men ikke tør bruge den. Om en svær prøvelse i et mærkeligt land. Om en ny ven og nye muligheder. Og om at lære at lytte til sig selv.

"Hvorfor ikke?" er en skæv og varm komedie om drengen Erik, der er eneste barn i en hverdag, hvor tiden bestemmer alt for meget. Derhjemme hos Mor og Far er der ikke nok af den. Hos onkel Åge og onkel Ib (som man ikke må kalde rotter, selvom enhver kan se, at de er det) er der så megen tid, at den nærmest er gået i stå. Om natten drømmer Erik om en anden verden, hvor alt er anderledes. Her er der tid til at lytte, tid til at lege og så er det dér, hans allerbedste ven bor. Men findes den verden overhovedet? Erik beslutter sig for at tage ud at lede. Det bliver en rejse fuld af mærkelige overraskelser, og da han vender snuden hjem, opdager han, at de to verdener ikke er så uforenelige endda.
Stilen i forestillingen er fysisk og legende, med en fantasifuld musikside, visuelle optrin og ikke mindst humor.

Varighed: 50 minutter

 


Manuskript og instruktion: Methe Bendix
Medvirkende: Anne Dalsgaard, Birgitte Prins, Flemming Bang
Scenografi og kostumer: Julie Kyhl
Komponist: Claus Carlsen
Lysdesign: Sonja Lea

Lydteknik: Erik Christoffersen

Afvikling: : Jonas Møller Andersen

 

Spilletider (med forbehold for ændringer)

on 11 & 14.15

to 9.30 & 11

fr 11 & 17

lø + sø 13 & 15

 
1