Aldersgruppe: 5 - 12 år og deres voksne
I foråret 2008 kom et utraditionelt samarbejde mellem kræftafdelingen på Roskilde Sygehus og Anemone teatret i stand. Det kulminerede i forestillingen ”Min mor er en sommerfugl”, som blev opført i auditoriet på Roskilde Sygehus.
Forestillingen er formet som flashback for den voksne Julie, der er taget tilbage til hospitalet, hvor hendes mor var indlagt med kræft for mange år siden. Hun står ved hospitalssengen med sine dukker fra dengang, og fortæller hvordan hun som 8-årig oplevede moderens kræftforløb.
Gennem dukkerne og musikken oplever publikum sammen med Julie sygdomsforløbet med både frustration og glæde.
Læs her, hvad Region Sjællands personaleblad, Esset skrev om projektet (side 14 & 15):
Varighed ca. 40 minutter
Instruktion: Lisbet Lipschitz.
Manuskript: Albert Nielsen, Lisbet Lipschitz og Lotte Munk Fure
Medvirkende: Lotte Munk Fure