Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49

Del med andre

Afskedsreception Lisbet Lipschitz

30/05 2017

Vi har hørt, at der er nogen der ikke har modtaget den her invitation. Så for en sikkerheds skyld genudsender vi den lige! Vi glæder os til at se jer.

 

Kære venner, familie, publikum og kollegaer

 

Efter 33 år på Anemone teatret stopper Lisbet Lipschitz som kunstnerisk leder. I den anledning vil vi gerne invitere jer til en afskedsreception torsdag d. 15. juni. Dørene åbnes kl. 16, og kl. 16.30 vil vi afholde en forrygende koncert. Der vil blive budt på lidt at spise og drikke.

     
  I 1984 stiftede Lisbet sammen med Albert Nielsen Anemone teatret, hvor hun igennem alle årene har været med til at præge stilen og repertoiret. Som skuespiller har hun været vidt omkring i 40 forestillinger, hvor hun har spillet alt fra uskyldige små piger til onde hekse, klovne og små tykke mænd. Med sin erfaring og forståelse for teater, har det været naturligt at udvide sit virke til også at instruere. Det er blevet til 11 iscenesættelser, senest ”Lyset og Lykkens Edderkop og ”Frøken Ignora eksploderer”. Lisbet har i mange forestillinger også fungeret som medforfatter, og altid lagt vægt på at afprøve nye former for teater. Blandt andet har hun arbejdet med totalteater, revy, medspilsteater, fortælleteater, eventyr og Laterna Magica.
Det har altid været vigtigt for Lisbet at formidle gode historier med levende musik på højt niveau.
Derfor har vi årenes løb arbejdet sammen med mange forrygende musikere, og flere af dem vil komme og spille for os d. 15. juni.
Vi glæder os til at se jer, og have nogle hyggelige timer sammen. 

Med kærlige hilsner og på gensyn

 
 
Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49, post@anemoneteatret.dk