SCENEKUNST FOR BØRN I ALLE ALDRE            Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49

Del med andre

Kim Fupz interview, KBH LÆSER, Halv pris og Teater Hund

19/01 2015
 

Kære Anemone ven

Januar er over os med fuld fart på. Vi har mange gode nyheder at dele med jer og vi håber, I har lyst til at læse hele nyhedsbrevet- som altså er lidt længere end det plejer:

I anledning af teatrets genopsætning af den anmelderroste Drengen der lå i sin seng... har Kim Fupz givet os et eksklusivt interview, som I her får til inspiration, der er tilbud på Anemoneklub medlemskab, spændende nyt om vores nye samarbejde med KBH LÆSER samt frisk foromtale af Teater Hunds kommende gæstespil på teatret. God læselyst

 

     
 

DRENGEN DER LÅ I SIN SENG MENS HANS FAR OG DAMEFRISØREN SÅ PÅ

Spiller til d. 15 feb

Tilladt fra 5 - anbefalet til 12 år

Det handler om alt det, man kan se med lukkede øjne.
Tag med på rejse i drengen Werners eventyrlige drømmeunivers, hvor alt kan ske. Kim Fupz Aakesons bog om Werner der savner sin mor, er på Anemone teatret dramatiseret med tredimensionelle billeder, masker, dukker, flyvende slik, fest og farver.

Børneteateravisen gav forestillingen 5 ud af 6 stjerner. 

 

Kim Fupz kom forbi den anden dag og gav os dette livsbekræftende interview om sin baggrund for at skrive netop den historie. Vi synes du skal læse det!.


Læs mere og bestil billetter til Drengen der lå i sin seng mens hans far og damefrisøren så på

     
 

ANEMONEKLUB TIL 1/2 PRIS FOR RESTEN AF SÆSONEN

Et medlemskab koster normalt 150 for en hel sæson, men kan nu erhverves for kun 75 for resten af sæsonen - altså til og med juni.

Et medlemsskab giver følgende fordele:

Børnebilletter til 40,-/voksenbilletter til 105,-/Fredag kl 17 voksne kun 55,-

Særpriser på aftensmad fredag eftermiddag/aften.
Invitation til klubangementer, som kan variere i indhold og form. Fx fastelavn og julestue.
1 kop kaffe, te eller saftevand pr. billet i forbindelse teaterbesøg.
1 stk. plakat til egne forestillinger.

 

Køb medlemskab til anemoneklub

     
 

OPDAG-ELSE

Gæstespil med Teater Hund

18. feb - 8. mar 2015
Tilladt fra 2- anbefalet til 5 år

 

For første gang spiller Teater Hund for de mindste.

Tænd for sanseapparatet, skru op for hørebrillen og oplev når Anne Dalsgaard som Else lader kroppen få frit spil i en legende, fejende og humoristisk sving-om med livet, hvor det usynlige bliver synligt, og det synlige magisk. En opdagelsesforestilling for de 2-5 årige og deres voksne.

Køb billet og læs mere om OPDG-Else

     
 

KBH LÆSER OG ANEMONE TEATRET præsenterer

EN DEJLIG SØNDAG MED BOGEN BAMSE OG DEN KINESISKE PRINSESSE

Søndag d. 1. marts og søndag d. 7. marts kl. 14.30 på Anemone teatret

NB ARRANGEMENT FØRST ANNONCERET 8. MARTS ER FLYTTET TIL 7. MARTS SAMME TID SAMME STED

For de 4-6 årige.

Varighed ca 2 timer

 

Børneteater og litteratur hænger uløseligt sammen, for hvor var børneteatret uden den gode historie?

Litteraturfestivalen KBH LÆSER og Anemone teatret sætter fokus på sammenhængen og inviterer hermed eventyrlystne børn og deres (bedste)forældre til særarrangementet ”Bogen om Bamse og den kinesiske prinsesse” 

Under KBH LÆSER kan børn og deres voksne opleve bogen Bamse og den Kinesiske Prinsesse komme til live - først som oplæsning af forfatteren og dernæst sammen med instruktør, Mette Andrée, der umiddelbart efter oplæsningen, tager børnene med på opdagelse i fantasiens verden. Med tegning, teaterleg og fælles fortælling bevæger vi os fra det skrevne ord ind i fysisk teaterleg med historien. Arrangementet afsluttes med te-salon og uddeling af billetter til forestillingen Bamse og den kinesiske Prinsesse, der spiller på Anemone teatret d. 21 april til 17. maj

 

NB: Aldersgruppen for børn er 4-6 år og man må max tage en voksen med pr barn. 
Billetter: 40 ,- uanset alder
 

Køb billet her

     
På gensyn i Anemone Teatret
Ønsker du ikke længere nyheder kan du selv afmelde dig ved at logge på hjemmesiden som om du ville købe billetter og herinde rette din kundeprofil. Du kan også sende en mail til post@anemoneteatret.dk med "nejtak" i emnefeltet.
Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49, post@anemoneteatret.dk