SCENEKUNST FOR BØRN I ALLE ALDRE            Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49

Del med andre

STJERNESTØV for de små OG de store

02/03 2015

Kære Anemone ven

Stjernerne regner ned over Teater Hunds Opdag-Else, der både får ros i Teateravisen og hos Kulturkongen. Du kan stadig nå at tage dine mindste børn (fra 2- 5 år) med på "opdagelse" i Anemoneteatret. Forestillingen spiller til d. 8. marts.

Vi er alle gjort af det samme stjernestøv! I forbindelse med festivalen CPH Stage, får Anemone teatret besøg af den prisvindende forestilling Samir og Yonathan, der udover at være smerteligt højaktuel også tager tilskueren med på en rørende rejse i venskaber på tværs af religion og krig. Vi er spændte på at se et lidt ældre publikum i teatret til denne spændende og smukke oplevelse.

Sidst men ikke mindst minder vi om, at vi inden længe atter har Børnejazzklubben i huset. Denne gang med evige, musikalske stjerner som Tom McEwan og Hugo Rasmussen. Du kan allerede godt glæde dig og skynd dig at købe billet, for det bliver populært...

 
     
 

OPDAG-ELSE

Gæstespil med Teater Hund

Spiller til og med d. 8. marts

Tilladt fra 2 år - anbefalet til 5 år

 

OpdagElse får mange fine, begejstrede anmeldelser, her er den seneste fra Kulturkongen, der giver 6 ud af 6 stjerner med følgende ord med på vejen:

"Der sker hele tiden noget nyt på scenen, der påvirker sanserne. Her er bevægelse, hvor Else vikler ud vikler ind, ændrer på maskinen, og på et tidspunkt drejer det hele rundt som en karussel. 
Der er til sidst et farveskift, på sansemaskinen og på lamperne, så vi allesammen er i eventyrland.

Forestillingen varer en halv time, men børnene bliver fyldt op. Bare det at være til stede i Anemone teatret er en oplevelse, da der med detaljerne i interiøret tales til børnene.

Hermed en opfordring til jer forældre og bedsteforældre: "Tag børnene med i teater, lige nu gælder det Anemone teatret, for de mindste""
Se resten af anmeldelserne hos Kulturkongen

 

Læs mere om OpdagElse og køb billet

     
 

SAMIR OG YONATHAN

Gæstespil med Hani Theater

CPH STAGE 17. - 21. juni 2015

Fra 11 år
Under "Intifadaen" bliver en ung palæstinenser indlagt på et israelsk hospital for at gennemgå en kompliceret operation i benet. Han sørger over sin døde bror og familiens opløsning. Samir iagttager de andre børn på stuen, men er alt for genert til at tale. Imidlertid opstår der et uventet bånd mellem ham og drengen Yonatan, som er fascineret af universet og computerspil. Han beroliger Samir, og tager ham med på en interplanetarisk rejse til Mars. Da Samir bliver udskrevet, er han til sin overraskelse blevet venner med sin fjende.

En rørende forestilling om venskaber på tværs af religion og krig

Læs mere og køb billet

     
     
 

TOM MCEWAN TRIO FEAT. HUGO RASMUSSEN

Gæstekoncert med Børnejazzklubben d. 22. marts kl 15

Gennem generationer har Tom McEwan underholdt børnene på sin fantastiske musikalske og charmerende måde. Denne dag inviterer Tom McEwan og trioen på en musikalsk verdensomsejling. Fra Kina til Afrika med sjove fugle og slangetæmmere fortæller og synger vi os ud på en lang rejse; fra jazz og kendte børnesange til skotsk fløjtemusik på saxofon.

Den specielle gæst denne dag er ingen ringere end dansk jazz’ grand old man Hugo Rasmussen. Hugo, hvis imponerende CV tæller de største jazz verdensstjerner, har i de senere år vist sig som en formidabel underholder til børn. Når Hugo folder sig ud får Tom McEwan kamp til stregen i skøre påfund og højt humør.

Sammen med Jesper Løvdal, tryllebinder trioen børn og voksne og sender jer alle ud på den bedste musikalske rejse.

 

Billetsalg KUN hos Børnejazzklubben


 
På gensyn i Anemone Teatret
 
Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49, post@anemoneteatret.dk