SCENEKUNST FOR BØRN I ALLE ALDRE            Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49

Del med andre

Godt nytår, gratis workshop og en overraskelse

07/01 2016

 

Lidt sent - men ikke desto mindre velment: GODT NYTÅR til jer! Vi håber I er kommet godt ind i det, selvom det vanen tro starter med mørk januar.

Og på sådan en råkold mandag i januar, kan man heldigvis varme sig med en samling gode nyheder fra Anemone teatret, 

     
 

BAMSE OG DEN KINESISKE PRINSESSE
Tilladt fra 3 - anbefalet op til 8 år

- spiller til og med d. 7. feb 2016

Tag med Maries Bamse på eventyr i Frederiksberg have, hvor han møder en rigtig kinesisk prinsesse og en drage med lysende gule øjne, lange krumme klør, store skarpe tænder og en ildrød tunge.
En forestilling om at se sin værste frygt i øjnene og nyde belønningen for at vise sit mod.
På utallige opfordringer genopsætter Anemone teatret, i en ny bearbejdelse, dramatiseringen af Jan Mogensens bog fra 1984.

Læs mere og køb billet

 

 

 

 

GRATIS teaterbilletter og workshop d. 5. februar kl 11.00

- Kun for børnehaver i Københavns kommune.

Med udgangspunkt i forestillingen, Bamse og den kinesiske prinsesse, undersøger vi, hvordan man kan bruge kroppen til at fortælle, hvordan man har det. I workshoppen får børnene mulighed for at skabe deres egne figurer på scenegulvet og klæde sig ud i teatrets flotte kostumer.

Vi har kun en ledig workshop med plads til op til 20 børnehavebørn ledig, så skynd dig at tilmelde din institution.

læs mere og tilmeld din institution her

 

 

SKYGGEN

Gæstespil med Teater TT
- En ordløs forestilling om at forlige sig med sine skyggesider.

Tilladt fra 5 år

21. april - 8. maj 2016

Hermed en lille nytårsoverraskelse til jer, som vi håber I bliver ligeså glade for som, vi er. Forestillingen har ikke været annonceret på vores hjemmeside før, men nu er den på plads, og vi glæder os til at præsentere jer for vores nye gæstespil med Teater TT - den anmelderroste"Skyggen".


Hvad nu hvis din skygge pludselig havde sit eget liv, og gjorde alt det, du i virkeligheden havde lyst til. Og hvad nu hvis skyggesiden først er sluppet løs, hvordan fanger du den så igen?

Ved hjælp af avanceret videoteknik og animationer har Torkild Lindebjerg, Troels Lindebjerg og Hans Rønne lavet en komisk, poetisk forestilling om manden der opdagede sin egen skygge og lærte at leve med den. 
Læs mere og køb billet her

     
     
 

TAK FOR JERES STØTTE

Til alle jer, der købte billet til Freddy og Far d. 18. oktober 2015 og dermed var med til at samle penge ind til  Speranta (rumænsk børnehjem for handicappede børn),

af hjertet tak!

Adi og Kim Holzer kunne før jul sende et beløb på omkring 18000 danske kroner til børnehjemmet på baggrund af solgte teaterbilletter, plakater, dagens overskud i caféen samt salg af Kim Holzers kunsttryk. I sidste uge modtog vi til gengæld dette takkebrev og disse billeder fra børnehjemmet.


 


På gensyn i Anemone Teatret
Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49, post@anemoneteatret.dk