SCENEKUNST FOR BØRN I ALLE ALDRE            Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49

Del med andre

Eksistentialisme i børnehøjde

03/10 2011
 

Kære Teaterkontaktperson!

Giv dine elever eller institutionsbørn muligheden for at behandle et svært og universielt emne. Når Meridiano Teatret gæstespiller med deres anmelderroste forestilling, Anima, bliver de store spørgsmål her i livet, nemlig døden, behandlet og formidlet via teater og poesi. 

 

ANIMA. (4-10 år)
Det er ikke meget de voksne ved om sjælen og døden, må Anna sande – og så må hun jo finde ud af det selv. Som sagt så gjort! Anna tager den længste stige, hun kan finde og kravler op til månen, men møder ikke en levende sjæl, altså lige på nær den astronaut, som hun kan spørge til råds. I sin videre søgen graver hun sig både hele vejen gennem jorden til Kina og rejser 2000 år tilbage i tiden til det gamle Grækenland for at finde tidernes viseste filosof, der angiveligt vidste alt, hvad der var værd at vide om sjælen. Til sidst er det dog helt nært på, i sit eget røde bankende hjerte, at hun kommer tættest på at finde den savnede hunds sjæl. 

 

Anima møder både børn og voksne omkring fælles følelser som savn, sorg, håb og livslyst  Forestillingen søger svarene på de allerstørste og vanskeligste følsomme spørgsmål, ikke i hverken filosofi eller religion, men derimod i den rene barnelogik. Forestillingen bevæger sig samtidigt på to planer; barnets og de voksnes. Det gør den i humoren i den underfundige tekst, i billeder, musik, dukkeføring og i fortællerens tryllekunster og rolige hånd. 

 

Hørt blandt ANIMAs børnepublikum:

Århus: ”Det var godt nok en lang stige! Hvor kan de dog have den?
Og hvad siger naboerne?"
Lissabon: ”Jamen hun er jo UTROLIG!!!”
Thisted: ”Hvor er hun god!... NU er jeg overbevist!”
Mange steder: ”Det er den bedste forestilling jeg har set i hele mit liv.”

 

Billetter kan rekvireres til 35 kr. pr elev. Ledsagere kommer med til samme pris.

Læs mere om billetter og bestil billet her

 

Betaler I med EAN så ring på 333 222 49 eller bestil billetter på post@anemoneteatret.dk

 

På gensyn i
Anemone Teatret

Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49, post@anemoneteatret.dk