SCENEKUNST FOR BØRN I ALLE ALDRE            Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49

Del med andre

Tab og Vind, Børnejazz og Skyggen

15/03 2016
 

Kære nyhedsbrevsmodtager

Huset er fuld af liv, for Teater Hund er flyttet ind, og de er ved at lægge sidste hånd på Tab og Vind som genopsættes her på teatret fra i morgen! Den populære forestilling har høstet mange og flotte roser - blandt andet fra Statens Kunstfonds Film- og Scenekunstudvalg der præmierede forestillingen i 2009: "...Tab og vind er også visuelt fantastisk med plads til poetiske billeder og tid til refleksion, selvom tempoet er højt. Forestillingen rummer alt og intet er glemt. Alligevel lykkes det forestillingen, at få det hele til at virke så legende let – som om spillerne siger: ’Det er bare noget vi leger!’ Men det er ikke kun leg. Det er vedrørende og alvor. Det er børneteater når det er allerbedst, både for børn og voksne."

Og vi er mægtig begejstrede, for vi har også andre godter i ærmet til dig, blandt andet det kommende, anmelderroste gæstespil, Skyggen med Teater TT og ikke mindst Børnejazzklubbens koncert JuJa allerede på søndag kl 15.

     
 

TAB OG VIND
- En forestilling om konkurrence?
Gæstespil med Teater Hund
16. mar. - 10. apr
5-12 år

Teater Hund er tilbage med en af deres største succeser. ”Der var engang et land, hvor ALT gjaldt om at vinde. Og hvis man ikke vandt, så tabte man. De, der vandt, hed vinderne. Og de, der tabte, hed taberne. Men så en dag...” Teater Hund undersøger konkurrencens væsen, og kommer med input der måske vil skubbe til vinder-idealer og taber-klichéer.
En humoristisk og fandenivoldsk forestilling hvor alle får noget at gå hjem med.

Læs mere og køb billet

     
 

SKYGGEN

Gæstespil med Teater TT

21. april - 8. maj

5-12 år

Gå ikke glip af sæsonens sidste forestilling, Skyggen, af Teater TT. Forestillingen er ikke nævnt i vores sæsonbrochure, men ikke desto mindre et "must see" og vi håber da også at se jer til et finurligt, ordløst men sigende og teknisk ekvilibristisk stykke om at forlige sig med sine skyggesider.

"Med de helt ordløse optrin mellem en mand og hans skygge får Teater TT fortalt en fin historie om, hvor strabadsfyldt det kan være at skulle forlige sig med sider af os selv, som man ikke er bekendt med, og som man umiddelbart helt vil undgå (...) 

"Et virkeligt vellykket møde mellem den unge Lindebergs poetiske klovn og en sensibilitetsfyldt og dygtig brug af den moderne animations og videoteknologi."

Læs mere og køb billet

     
 

JuJa

Gæstekoncert med børnejazzklubben

Søndag d. 20. marts kl 15

Aldersgruppe 2-6 år.

JuJa er en rejse i lyd og rytme, der spiller og improviserer for børnene. Musikken er åben og farverig og giver masser af plads til publikums egne stemmer, bevægelse, rytmiske medvirken og udforskning af instrumenter.
Orkestrets medlemmer har spillet sammen i mere end 20 år på den profesionelle jazzscene og spiller også for børn med bl.a Trommetrolden og DrumDrum. JuJa startede i 2003 som en del er en del af et stort europæisk projekt, der fokuserede på at skabe kunst for små børn.

Læs mere og køb billet

Tak fordi du læser med, vi ses i Anemone teatret
 
Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49, post@anemoneteatret.dk

2