SCENEKUNST FOR BØRN I ALLE ALDRE            Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49

Del med andre

Tyvstart kulturnatten, efterårsferie, fredagsspisning & fødselsdage

13/10 2016
Kære nyhedsbrevsmodtager

Efteråret er over os, og vi er helt klar til at tage imod det med indendørshygge og de perfekte rammer for familiesamvær - for både efterårsferien og Kulturnatten er lige om hjørnet og det betyder teater for famlien. Kom forbi på Suhmsgade og nyd den anmelderroste Frøken Ignora, få varmen med en kop kaffe, vores egen hjemmebagte chokoladekage, boller eller andre gode sager.

     
  Varm op til Kulturnatten med en tur i Anemone teateret 
14. oktober løber Kulturnatten af stablen, og selvom vi ikke er en del af Kulturnatten, har i stadig mulighed for at starte aftenen i stemningsfulde omgivelser på Anemone teatret. I vores hyggelige café er der også mulighed for at købe drikkevarer til at varme sig på inden den videre tur ud byen. Vi sælger også "to go". Der er stadig få billetter til aftenens forestilling ’Frøken Ignora Eksploderer’. Find billetter her
     
 

Efterårsferien og fredagsspisning 
I halen på kulturnat kommer efterårsferien. Vi har indrettet spilletiderne til ferietider, og du kan opleve "Frøken Ignora eksploderer" i efterårsferien tirs - tors 11 og 13, fredag 11 og 17, lørdag 13 og 15 samt søndag kl 13.

Fredag, efter den sene forestilling, er der fællesspisning i caféen med mad fra den Økologiske Slagter på Kultorvet. Du kan bestille spisning senest onsdag kl 14.00 på telefon 33 32 22 49

læs mere her

     
 

Hold fødselsdag i Anemone teatret

Skal fødselsdagen for dit barn være noget helt specielt, hyggelig og samtidig let at arrangere, så er en fødselsdag i Anemone teatret måske noget for dig.
Vi har netop lanceret vores nye fødselsdagspakker, der er tilpasset selskaber af forskellig størrelse og med forskellige behov, der alle sikrer en god oplevelse og forsøder dagen for fødselsdagsbarn og gæster. Læs mere her

 

     
 

Nye ansigter i caféen 
I vores café er der plads til, at både børn og voksne kan forberede sig på, eller fordøje teateroplevelsen - både med legehjørne og lidt til ganen.

Vi har netop budt en ny flok frivillige cafemedhjælpere velkommen. De vil gøre deres bedste for at I får den bedste oplevelse i forbindese med jeres teaterbesøg.

Caféens størrelse og begrænsede muligheder kan dog ikke oppebære en tilstrækkelig stor omsætning til at køre på kommercielle vilkår, og da vi heller ikke modtager driftstilskud, bemandes den derfor oftest af praktikanter og andre frivillige, der brænder for teater og børn. Vi håber, du bærer over med os, hvis caféen en dag ikke er fuldt bemandet og at du sætter lige så stor pris på dit cafébesøg, som vi gør på dit.

Vores nye frivillige vil blive glad for jeres smil og hjælp. 

Læs mere om vores café


 
På gensyn i Anemone Teatret
 
Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49, post@anemoneteatret.dk