SCENEKUNST FOR BØRN I ALLE ALDRE            Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49

Del med andre

Forandringer der udvikler os, Teaterkulturhus og fastelavn

29/01 2017
 

Kære <<NAVN>>

Nogen gange inviterer livet én på en udviklingsrejse, man slet ikke havde regnet med - eller har lyst til at tage med på. Men når man har overvundet alle rejsens udfordringer, kan det være det hele værd at komme styrket og klogere ud på den anden side.

Sådan går det for Ida i teatrets kommende forestilling, Lyset og lykkens Edderkop. Hendes forældres beslutning om at sælge farmors hus gør Ida så rasende, at hun tager med sin ven, lykkeedderkoppen Alfred, på en spændende og udviklende rejse.

 

Anemonen er også midt i en spændende udviklingsrejse. Visionen er at blive i lokalerne på Suhmsgade som "Teaterkulturhus for børn i indre by". Teaterkulturhuset vil åbne dørene og udvide aktiviteterne - både i mangfoldighed og i mængde. Således vil du allerede i foråret kunne opleve et teaterkulturhusprogram, der foruden den fastlagte sæson, byder på bl.a. koncert med Børnejazzklubben, Vinterjazz med Frk. Jakobsen+Bisse, Fastelavnsfest, åben prøve, Huskunstnerprojektet FantasiRum med børnehavebørn og meget andet.

Følg med på anemoneteatret.dk,her i nyhedsbrevet og på Facebook, hvor vi løbende vil holde dig orienteret.

 

Vi glæder os til at byde jer velkommen til det hele, for vi er til for børnene og deres voksne.  

Se også Anne Middelboes artikel i Information:  "Politikerne glemmer de korte børneben" 

 

 

LYSET OG LYKKENS EDDERKOP

11. feb - 19. marts

5-12 år

- Den perfekte familieudflugt i vinterferien....

Idas forældre har besluttet at sælge farmors hus og flytte i lejlighed. Ida er rasende og gemmer sig i kælderen, hvor hun møder edderkoppen Alfred. Sammen tager de på en farefuld rejse i farmors badekar.

Et musikalsk eventyr om de gaver der gemmer sig i de forandringer livet byder på.

Vinder af CARL-Prisen for bedste børnemusik 2018

Læs mere og køb billet

 

 

     
 

TEATER OG FASTELAVN 

Søndag d. 26. februar

afholdes fastelavnsfest for Anemoneklubbens medlemmer

Programmet for dagen er:

kl 13. Lyset og lykkens Edderkop

kl 13.50-14.20 Lune boller, saftevand og kaffe i cafeen

kl 14.20 - 15: Tøndeslagning i gården (med præmie til kattekonge og kattedronning)

 

Arrangementet kræver køb af billetter til forestillingen, medlemskab af anemoneklubben samt tilmelding på post@anemoneteatret.dk senest d. 17. februar

Læs mere om anemoneklubben og køb medlemsskab 

 

 

NB - FØLG OS PÅ  HVOR VI LØBENDE OPDATERER NYHEDER 

Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49, post@anemoneteatret.dk