SCENEKUNST FOR BØRN I ALLE ALDRE            Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49

Del med andre

HURRA, NY SÆSON KLAR TIL AT BLIVE OPDAGET PÅ ANEMONEN

12/04 2017

 

 

Kære nyhedsbrevsmodtager

HURRA, vi har en ny spændende sæson klar til dig på Anemonen, og du kan godt glæde dig, for den er fuld af levende, nærværende teater og samvær for børn i alle aldre, nye satsninger og meget mere, som vi vil afsløre i løbet af sæsonen. Så "stay tuned!"

     
 

Først og fremmest glæder vi os til igen at præsentere vores store succes "Frøken Ignora Eksploderer" samt vores juleklassiker og mange familiers og skolers juletradition, "Når du ser et stjerneskud".

 

Vores nye vision om at åbne op for flere nye kunstneriske samarbejder og impulser har resulteret i nye spændende samarbejder og en perlerække af de bedste gæstespil fra hele landet:

 

Oplev klassikere som "Den lille Prins" og "Cirkelines Museskole"  samt hele to forestillinger af Teater Patrasket, "Skæve historier" af Kim Fupz og den helt nye "Flyv", hvor skæve universer og fortællinger får deres eget liv på scenen.

 

Familielivet tematiseres og sættes i fokus med Limfjordsteatrets "morfarMORFARmorfar", Nørregårds Teaters "Kapløbet" og Teatter TT's"Freddy og Far". Her får dagligdagen og de højaktuelle fortællinger fra gamle dage plads på scenen i en moderne kontekst.

Og så er der selvfølgelig også noget for de små, når vi får besøg af "Mariehønen Evigglad" af Teatret st.tv.

 

Nye satsninger - "Tag din teenager med i teatret"
På Anemonen er der plads til børn i alle aldre. Sammen med GRAENSE-LOES inviterer vi teeanagerne, deres lærere og forældre ind til en intim forestilling om den allerførste gang med "Love ME tender".
Det er punk poetisk teater, der favner de unge lige dér, hvor livet slår koldbøtter og vendes på vrangen.

 

Læs mere om hele sæsonen 

 

Billetsalget er startet - vi glæder os vanvittigt meget til at se dig og dine børn i sæson 2017/18

 

På gensyn i Anemone Teatret

 

PS. Du kan stadig nå at få en helt særlig teateroplevelse i indeværende sæson. På torsdag får vi besøg af dygtige Meridiano Teatret, der gæstespiller til d. 24. maj med deres helt nye VILD - om en piges venskab med et træ - for de 3-99 årige.

Det kan varmt anbefales!

Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49, post@anemoneteatret.dk