SCENEKUNST FOR BØRN I ALLE ALDRE            Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49

Del med andre

Hvad skal I lave med ungerne efter sommerferien?

24/05 2017
Kære nyhedsbrevsmodtager

Tag ungerne med en tur på Anemonen, der i næste sæson byder på et godt blandet program med de bedste scenekunstoplevelser fra hele landet for alle aldersgrupper - nu også for dem på 13+!

 

For de mellemste:

"Frøken Ignora eksploderer" (5-12 år) blev sidste år totalt udsolgt, og selvom vi forlængede med en uge, havde vi ikke nok billetter til alle dem, der gerne ville se forestillingen. Nu er den populære frøken heldigvis tilbage på programmet som den første efter sommerferien, og der er stadig billetter at få.

 

Efter massive forespørgsler har vi også sat "Når du ser et stjerneskud" tilbage på programmet som den årlige juleforestilling for de 4-12 årige. 

Derudover har vi planlagt en perlerække af gæstespil i løbet af sæsonen - herunder: "Den lille prins" (6-99 år) med Teater Next, Kim Fupz´s "Skæve historier" (6-10 år) eller "Flyv" (5-99 år) med Teater Patrasket, "morfarMORFARmorfar" (8-13 år) med Limfjordsteatret, "Kapløbet" (6-12 år) med Nørregårds Teater, "Cirkelines Museskole" (3 - 8 år) med Søholm Park og "Freddy og Far" (4-10 år) med Teater TT.

 

For de mindste:
Anbefaler vi en tur ind og se "Mariehønen Evigglad" (1 1/2-5 år) med Teater st.tv.

 

Nye satsninger til de ældste:
Som noget helt nyt, inviterer vi nu teenagerne med ind i et punk-poetisk teater, der favner de unge lige dér, hvor livet slår koldbøtter og vendes på vrangen med "Love ME tender" - en intim forestilling om den aller førstegang med Graense-loes. (fra 13 år)

 

Til en række af vores forestillinger kan du hente gratis undervisningsmateriale på anemonen.dk, og hvis du er hurtig, kan du nå at booke en teaterworkshop fra Anemonens teaterhave som supplement til undervisningen.

Billetsalget er begyndt - vi glæder os til at byde jer velkommen.

Vi ses på Anemonen!
 
Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49, post@anemoneteatret.dk