SCENEKUNST FOR BØRN I ALLE ALDRE            Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49

Del med andre

Sæson 2011-12

16/08 2011
 

Kære teatergæst

Sommerferien er nu officielt slut og vi åbner dørene for en ny sæson med børneteater, der med afsæt i håbet, farverne og poesien giver stof til eftertanke og nye nuancer på tilværelsen!

     

ÈN SÆLSON NAT
Netop nu er der fuld gang i prøverne på vores helt nye forestilling En Sælsom Nat, der handler om at øve sig i at blive voksen og i at have sig selv med. Jan Mogensen (Rita i Raseriskoven og Når du ser et Stjerneskud m. fl. ) har skrevet stykket, og vi har med en god blanding af nye sprøde kræfter og mere erfarne anemonefolk samlet et godt team, der er ved at trylle et spændende, humoristisk musikalsk eventyr frem. Vi glæder os meget til at vise det frem. Bestil billet og læs mere her …

     

RESTEN AF SÆSONEN
Sæsonen indledes med En Sælsom Nat, og traditionen tro spiller vi desuden vores populære juleforestilling, Når du ser et Stjerneskud. Vores anden premiere i indeværende sæson, I Svalens Fodspor, bliver til i tæt samarbejde med Stine Michel og Birgit Løkke, der har stor succes med deres musikalske show: ”Trolderose og Trommelise.

Derudover er vi glade for at kunne præsentere fire gæstespil af høj kvalitet: Teater Hund, der siden 2003 har været garant for et helt særligt humoristisk, psykologisk skævt univers, besøger os med hele 2 stykker: En genopsætning af deres første stykke ”Hvorfor ikke? – rejsen til Det Underste Land” samt et spritnyt stykke: ”Der var engang en virkelighed”. Teatret Månegøgl har med stor succes gæstespillet hos os hver sæson siden 2000, og teatrets grundlægger, Hanne Trolle vil igen i år gøre det, hun er bedst til – og verdensberømt for – nemlig at kræse for de mindste publikummer med en helt ny forestilling ”Rod i Kunsten”. Sidst men ikke mindst får vi for første gang fornøjelsen af Meridiano Teatret, der opfører deres anmelderroste forestilling, Anima.

Læs mere om alle de nye forestillinger og bestil billet  her

 
ÅRETS NYHED
Vi elsker musik, og det gør vores publikum også. Vi glæder os derfor til vores nye samarbejde med Børnejazzklubben. Sammen præsenterer vi julekoncert med Kaya Brüel og Ole Kibsgaard i scenografien til Når du ser et Stjerneskud. Kan man forestille sig bedre julehygge?
     
NY HJEMMESIDE
Vi er desuden ved at lægge sidste hånd på vores flotte nye hjemmeside, der kommer på nettet i slutningen af denne her uge. Så hold godt øje med den. Vi glæder os til at høre, hvad I synes om den.
     
På gensyn i
Anemone Teatret
 
Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49, post@anemoneteatret.dk