SCENEKUNST FOR BØRN I ALLE ALDRE            Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49

Del med andre

Efterårsnyheder fra Anemone Teatret

24/10 2012
Efterår på Anemone Teatret

Mens det smukke efterår blæser os mod mørkere og længere dage, glæder vi os til at byde jer indenfor i varmen på Anemone Teatret.

Da Hauser plads, hvor teatret ligger, er under opbygning, vil vi anbefale, at I lader bilen stå hjemme og tager tog eller bus til Nørreport station, hvor der blot er 5. minutters gang til teatret.

 

Koncerten søndag d. 28. oktober kl. 15.00 er UDSOLGT!

MUSTAFAS KIOSK
Der har været så stor interesse for Mustafas Kiosk, at alle billetter er revet væk. I skal derfor ikke regne med at kunne få billetter, hvis I prøver at købe ved indgangen.

Vær i stedet i god tid og bestil allerede nu billetter til Julekoncerten m. Hugo Rasmussens Skæg og Brille Trio, søndag d. 25. november kl. 15.00 på Anemone teatret.

 

Æblet og Ormen - og diskussionen om hvem der kom først

GÆSTESPIL MED TEATER HUND

Æblet Franca går meget op i at være rund og blank, og den store karriereambition er at komme ud og ligge i forretning. Alt tegner lyst. Men så får Franca orm. Og den kan man ikke sådan overtales til at flytte. Francas verdensbillede krakelerer, venner bliver til fjender og hun bliver udstødt. Men ormen har en god idé…

 Urban: Lille saftspændt perle. En kærlighedserklæring til de værdier, der bor i ægte venskaber.

Jyllandsposten: Både original og smuk. Scenografiens stemningsskabende videokulisser med både grene, blade, fnisende mælkebøtter og dansende æbler fungerer stemningsskabende og skægt.

Politiken: Skægge, skarpttegnede figurer. Godt er det at få noget at fable om og undres over. Løsningen på Frankas og Ormens dræbende, gensidige afhængighed er forjættende.

Instruktion: Per Linderoth,
Opr.inst. Methe Bendix
Medvirkende: Anne Dalsgaard, Sarah Gottlieb
og Christiane Bjørg Nielsen
Manuskript: Methe Bendix
og Anders Morgenthaler

Spilletid: 31. oktober – 18. november 2012

On 11 + 14:15, To 9:30 + 11, Fr 11 + 17, Lø - Sø 13 + 15

4-10 år [50 min.]

 

Børnejazz søndag d. 25. nov. kl. 15.00  

HUGO RASMUSSEN

Stjernerne vil funkle når jazzlegenden Hugo Rasmussen fylder Anemone teatret med velswingende basspil til en julekoncert, der står i jazzens tegn. Ved Hugos side har vi to "unge løver", Jakob Dinesen og Mads Hyhne, på henholdsvis saxofon og trombone. Vi glæder os til at høre trioen spille julesange fra den danske og amerikanske sangskat.

Pris: for medlemmer af Børnejazzklubben: 47 kr. ikke-medlemmer: 87,-

Børnejazzklubben står selv for billetsalg. Køb billetter og læs mere om koncerten her

 
På gensyn i
Anemone Teatret
 
Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49, post@anemoneteatret.dk