SCENEKUNST FOR BØRN I ALLE ALDRE            Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49

Del med andre

En svale, et øje og 5 flotte stjerner!

19/03 2013
 

En svale, et øje og 5 flotte stjerner!

   

 

I Svalens fodspor - en ”fabelagtig” musikfortælling

 

Vi glæder os til genopsætningen af den eventyrlige teaterkoncert med de to veninder, Trolderose og Trommelise, der følges ad gennem solens, månens og dyrenes land. Pigerne rejser i svalens fodspor og oplever alverdens musik og sang på deres vej, indtil de en dag ender i Soveland, hvor deres venskab sættes på en prøve..

Børneteateravisen skrev: Hvert sted har sine instrumenter, som det er sjovt at prøve, og på den måde får vi en masse forskellig musik at høre. Og ikke mindst rytmer, der smitter umiddelbart over til stampende og klappende børn i salen.

Instruktion: Lisbet Lipschiz, manuskript: Hele holdet, komponister og medvirkende: Birgit Løkke og Stine Michel, spilleperiode: 4–20 april, varighed ca. 45 min. Alder 3-8 år.

Læs mere og køb din billet her

   

 

Søndagsbørnejazz med Jupiters øje!

 

En koncertfortælling om pigen Olga og astronomen Professor Olsen og deres rejse til Mars. Historien tager sin begyndelse, da professoren bliver Olgas nye og meget støjende nabo. Ved en fejl kommer Olga med på professorens rejse til Mars!
Dette er blot den første af adskillige dramatiske begivenheder i en koncertfortælling fyldt med sange og musik skrevet af Paul Banks & Charlotte Halberg.

Spilletid: Søndag d. 24. marts kl. 15.00
Vejledende alder: 5-10 år.

Charlotte Halberg: Fløjter, sang
Paul Banks: Guitar, sang

Læs mere og køb din billet her

   

 

5 flotte stjerner!

 

Teater Hund spiller forestillingen "HVIS BARE... - en flyvende fortælling om en forsvunden far" på teatret til den 27. marts, så hvis I skynder jer, har I stadig muligheden for at opleve det mekaniske drengeunivers, der har fået rigtig fine ord med på vejen:
*****/ 5 stjerner. Børneteateravisen
Visuel triumf. Teater Hund tager livtag med et stort og alvorligt tema og forløser det med visuel fantasi, enkle udtryksmidler og sjove genkendelige finurligheder. Den sætter tanker og følelser i gang, uden at der et øjeblik appelleres direkte til det fra scenen. Ingen sentimentalitet, ingen Gajol-filosoferinger. En genistreg.
Ta´hele familien med i teatret i påskeugen, hvor forestillingen spiller kl. 11 og 13 tirsdag d. 26 og onsdag d. 27. marts.

Læs mere og køb din billet her

 
   

Vi ønsker jer alle en rigtig dejlig påske

Vi ses i Anemone Teatret

 
Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49, post@anemoneteatret.dk