SCENEKUNST FOR BØRN I ALLE ALDRE            Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49

Del med andre

Fupz, Anemoneklub, Børnejazz og Legeplads

09/08 2013
 
Kære Anemone ven.
Vi håber du har haft en dejlig sommer? Det har vi, og er nu veludhvilede tilbage og i fuld gang med at gøre teatret klar til dig og din familie.
Lige nu er vi især optaget af at iscenesætte Drengen der lå i sin seng... Huset genlyder af skøn musik og
flotte animationer, dukker, masker og skuespillere fylder scenen. Det bliver "en drøm af en forestilling i 3D" som kun er blevet teknisk mulig i kraft af den generøse støtte, vi har modtaget fra Den A. P. Møllerske Støttefond, 15. juni Fonden, Beckett-Fonden samt vores faste tilskud fra Københavns Kommune. Vi glæder os meget til at vise jer resultatet.
 
Læs videre, hvis du vil vide mere om Drengen der lå i sin seng, Anemoneklubben og medlemsfordele, Børnejazzklubben samt legepladsen og Teatercoffee to-go...
 
     
 
DRENGEN DER LÅ I SIN SENG
mens hans far og damefrisøren så på
- Teatrets helt nye dramatisering af Kim Fupz Aakesons bog af samme navn.
Man skal ikke forsøge at glemme den man har mistet, for så mister man bare endnu mere.
Drengen der lå i sin seng, er en anderledes, flot, skæv og humoristisk historie om sorgbearbejdning 
 
 
     
 

ANEMONEKLUBBEN

Få billetter til nedsat pris, kaffe, the og saft i cafeen, en plakat fra vores egne forestillinger, mulighed for at deltage i fx fastelavnsarrangement mm.
Det eneste, du skal gøre, er at melde dig ind i Anemone klubben.
Et medlemsskab til 150 kr gælder for hele sæsonen og hele familien (eller i hvert fald op til 5 styks af dem). 
     
 
BØRNEJAZZ
Børnejazzklubben har udvalgt 3 fantastiske børnekoncerter til Anemone teatret i efteråret.
Oplev Master Fatmans Jazzskole for børn, Jul i New Orleans, men først og fremmest - og ikke mindst Los Niños de Cuba d. 22. sep.

 

 

     
 

TAG KAFFEN MED OVER PÅ DEN NYE LEGEPLADS
Har du oplevet den nye legeplads på Hauser plads lige uden for teatret? Hvis ikke, så husk det næste gang, du kommer forbi Anemone teatret. 

Og blir du kaffetrængende, mens de små hygger på legepladsen, så kig ind i vores café. Vi holder i øjeblikket åbent i kontortiden for køb af Teatercoffee to-go til kun 25,-

Og når du så alligevel er her, så husk at snuppe et eksemplar af vores frisktrykte sæsonbrochure med hjem.

 

NB: Varierende åbningstider - hold øje med om kaffeskiltet er ude.

 

 

 

På gensyn i Anemone Teatret

 

Vil du afmelde nyhedsbrev, så send en mail med teksten "nejtak" til post@anemoneteatret.dk

Suhmsgade 4, 1125 København K, Telefon: 333 222 49, post@anemoneteatret.dk